Archives

now browsing by author

 

adresse

NEWLIVES, C/o Counselling Center for Women, Colbjørnssensgade 12 st. tv., 1652 København H.

Telefon +45 I tid med kampagner kun via email - E-mail: info@newlives.dk - CVR nr. 34790191

Bank konto: Sydbank, Reg. Nr. 7981 Konto Nr. 1074255

Se i øvrigt NEWLIVES to informationssites www.humantrafficking.dk & www.trafficking.eu…

Vi skaber ikke mirakler, men vi ser mange!

Vi har specialiseret os i at give gratis og kompetent coaching og vejledning til kvinder med baggrund i prostitution og til kvinder der er tidligere ofre for menneskehandel.

NEWLIVES´ coaching koncept fortæller ikke kvinden, hvad hun skal tænke, det klarer hun fint selv. Vi coacher kvinderne om, hvordan hun med fordel kan bruge hendes styrker og hendes skjulte potentiale til at få et nyt liv, job og fremtid udenfor prostitution.

COACHING

Vores empowerment af kvinden (det at give kvinden bevidsthed om – og evne til at udnytte sit potentiale f.eks. i relation til arbejde) er baseret på personlig coaching. Vore coaching produkter er en blanding af flere forskellige værktøjer, herunder benytter vi et særligt tilpasset outplacement program, der også bruges i erhvervslivet.

Målet er, at kvinden opnår en ny indsigt i sin egen faglige identitet. Vi bruger forskellige produkter for at imødekomme kvinden individuelt ud fra hendes personlige behov.

Alle de kvinder, vi over tid har coachet, har alle været involveret i sexindustrien. Alle har de deres personlige andel af følelsesmæssige prøvelser, dårlige erfaringer og erindringer fra deres liv i prostitution. Men hver og én af disse kvinder har deres egen helt personlige andel af talent, potentielle styrker, svagheder og muligheder.

En NEWLIVES coach ved, hvordan kvinden støttes godt til at hun finder sin indre potentiale, hendes mange (og ofte skjulte) styrker og indre værdier. Vores coach inspirerer kvinden til gennem dialog og øvelser at lære, hvordan hun kan gøre brug af hendes potentiale. Vi ønsker at støtte kvinden hele vejen til at hun skaber en ny fremtid.…

KAMPAGNER

Anti-trafficking kampagner er anden del af NEWLIVES meget alsidige virke. Gennem nye og innovative kampagner ønsker vi at påvirke holdningerne i offentligheden omkring trafficking og prostitution i en retning, der både påvirker og begrænser efterspørgslen for prostitution.

Vore kampagner er meget anderledes innovative og indebærer alt fra aktioner, virtuelle aktiviteter og avancerede tryksager. Vi provokerer, informerer og gør problematikken med trafficking og prostitution meget synligt.

NEWLIVES har over årene fået et godt samarbejde med flere af Danmarks bedste skuespillere, der støtter vore anti-trafficking kampagner på flere måder f.eks. ved at sætte sig selv til salg på Strøget i København, såvel som at flere skuespillere har indspillet korte, men meget skrappe, film.

NEWLIVES agerer aktivt i den virtuelle verden ved at stå i spidsen for to store hjemmesider, der informerer offentligheden i både Danmark og Europa om trafficking og dets konsekvenser. Mere end 25 internationale NGO´støtter op om vores internationale informationssite.…