Kampagner

Hvad skal du koste?

NEWLIVES laver løbende oplysningskampagner for at skabe opmærksomhed på problemerne og farerne ved prostitution og trafficking / menneskehandel. Det gør vi, fordi vi mener, det er vigtigt, at danskerne, landets politikere og organisationer m. fl. holder fokus på, at prostituerede og handlede kvinder har brug for hjælp.

Anti-trafficking kampagner til offentligheden er anden del af NEWLIVES meget alsidige virke. Gennem nye og innovative kampagner ønsker vi at påvirke holdningerne i offentligheden omkring trafficking og prostitution i en retning, der både påvirker og begrænser efterspørgslen for prostitution.

Vore kampagner er meget unikke, innovative og indebærer alt fra aktioner, virtuelle aktiviteter og brugen af avancerede tryksager. Vi provokerer, informerer og gør problematikken med trafficking og prostitution meget synligt.

NEWLIVES har over årene fået et godt samarbejde med flere af Danmarks bedste skuespillere, der støtter vore anti-trafficking kampagner på flere måder f.eks. ved at sætte sig selv til salg på Strøget i København, såvel som at skuespillere har indspillet korte, men meget skrappe, film.

NEWLIVES agerer aktivt i den virtuelle verden ved at stå i spidsen for to store hjemmesider, der informerer offentligheden i både Danmark og et særskilt site for Europa om trafficking og dets konsekvenser. Mere end 25 internationale NGO´er er repræsenteret på sidstnævnte site.

Alle kan bidrage til vores kampagnearbejde – også du – kom med.

freshmeat-1