Trafficking

Hvad er human trafficking?

Mange politikere i Danmark såvel som i udlandet debatterer stadig, hvad begrebet ”human trafficking” dækker over.

I 2000 etablerede FN’s Palermo Protokol en general accepteret definition af ”human trafficiking”:

” "The recruitment, transportation, transfer, harbouring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation.

Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of prostitution of others or other form of sexual exploitation, forced labour services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the removal of organs".

Anatomien for (sex) trafficiking

Alle former for sex-trafficking udgøres af to komponenter: slavehandel og slaveri.

Slavehandel repræsenterer udbuddet inden for sex-trafficking industrien. Slaveri repræsenterer efterspørgslen. Inden for disse to komponenter er der tre trin:

  • Tilegnelse
  • Bevægelse
  • Udnyttelse

Og ”varerne”, der er til salg, er kvinderne, som er tvunget ind i prostitution! Detaljerne bag forretningen vedrørende human trafficking afslører industriens svage punkter, hovedsagligt profitoptimeringen og markedskræfternes efterspørgsel. Ved at analysere disse kræfter kan vi finde den bedste taktik til at kurere denne infektion.

For at sikre at sex-trafficking bliver udryddet på lang sigt, er det nødvendigt at fokusere på forholdene i ”værtsorganismen”, der har dannet grobund for infektion, hvilket hovedsagligt er fattigdom og økonomisk globalisering.

Interaktionen mellem disse elementer afslører sex-traffickingens anatomi, som nedenstående figur illustrerer:

Our-Experiences-What-is-sex-trafficking-2

Tilegnelsen af sexslaver foregår som regel på én ud fem måder: Bedrag, solgt af familien, kidnapning, forførelse og rekruttering af tidligere slaver. Enhver af disse måder bliver brugt i næsten ethvert land, selvom lokale faktorer spille ind på, hvilke metoder, der gøres brug af.

Bevægelsen foregår på vidt forskellige måder såsom i baggagerummet på en bil, via bus, tog, fly, speedbåd, færge eller til fods eller på hest. Transportmetoden varierer fra region til region.

Udnyttelsen af ofre for human trafficking til prostitution involverer voldelige tvang af ubetalte sexydelser (selvom udnyttelsen essentielt begynder ved tilegnelsen af slaven).

Trafficking-industrien er meget kompleks, og inden for industrien er der mange forskellige aktører involverede.

Mange profiterer af human trafficking – en undtagelse er ofrene selv.

Hververen
Etablerer kontakten og transporterer ofret for trafficking, ofte ved hjælp af snyd men af og til også ved hjælp af magt, til en sælger eller direkte til ”arbejdsgiveren” såsom bordeller barejere.

Sælgeren (agenten)
Køber typisk ofret fra hververen og videresælger dem så til ”arbejdsgiveren”.

Entreprenøren
Organiserer og overvåger trafficking-transaktionen eller transaktionerne. Denne rolle varetages som regel af en relativt professionel kriminel organisation eller gruppe. Begrebet, der bliver brugt til denne rolle – entreprenøren – er sammenlignelig med en entreprenør i en lovlig virksomhed.

Arbejdsagenten/rejseagenten
Arrangerer og sørger for lovlige rejsedokumenter. Dokumentspecialister stjæler eller anskaffer sig legale dokumenter på en anden kriminel facon, eller de kreerer falske dokumenter.

Transportøren
Rejser sammen med ofret via fly, bus, tog, bil og/eller til fods til deres destination. Transportøren tager muligvis ofret med gennem en eller flere transitbyer eller lande. Som regel afleverer de ofret til en sælger ved en grænse eller i destinationslandet, men af og til afleverer de direkte til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren
Køber og videresælger varen (ofret) til kunder og sørger for et sted, hvor de kan have sex. Arbejdsgiveren sørger for at ofret har et sted at bo og arbejde, informerer om dem om forholdene for deres arbejde, bosted, livsstil og deres gæld.

Arbejdsgiveren er som regel en bar-, klub-, eller bordelejer. Et mindre antal arbejdsgivere er gadealfonser, som ikke har en fysisk forretning.

Vagten
Sørger for beskyttelse til forretningen og i mindre udstrækning til ofret for trafficking. Vagten beskytter forretningen fra andre kriminelle grupperinger, afpressere og fra politi- og myndighedsrazziaer. De sørger desuden for at ofrene for trafficking følger forretningens regler og i særdeleshed, at de ikke undslipper.

Vagten sørger også for at kunderne betaler og i det hele taget overholder forretningens regler.

Vagten fungerer også nogle gange som afpresse, hvilket specielt gør sig gældende, hvis de er medlem af en organiseret kriminel gruppe. På vegne af deres gruppe afpresser de andre bordeller og barer, og hvis ejeren ikke betaler, hævner gruppen sig.

Afpresning kan enten være vagtens speciale eller det kan være én blandt mange roller, og linjen mellem at afpresse en forretning og betale for vagtens service er tynd.

 

Prostitute