Warning: Undefined array key "dependencies" in /customers/2/3/3/newlives.dk/httpd.www/wp-includes/blocks.php on line 103 Warning: Undefined array key "version" in /customers/2/3/3/newlives.dk/httpd.www/wp-includes/blocks.php on line 104 Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/2/3/3/newlives.dk/httpd.www/wp-content/plugins/custom-contact-forms/classes/class-ccf-form-handler.php on line 587 Vores politik – NEWLIVES

Vores politik

NEWLIVES ønsker at inspirere og støtte kvinder i prostitution med vores coaching-værktøjer, som skal gøre dem i stand til at søge en karriere uden for sexindustrien.

Selvom NEWLIVES grundlæggende er imod prostitution, så er det ikke vores ønske at debattere, hvorvidt prostitution skal legaliseres fuldstændigt, delvist eller gøres fuldstændigt ulovligt. Det er grundlæggende ikke vores fokus at tale politik. Ikke at politisere er ikke for at ignorere de mange problemstillinger, der ligger inden for emnet prostitution, men fordi NEWLIVES’ fokus er klart:

NEWLIVES ønsker at bruge al sin tid som frivillig NGO på at arbejde effektivt med kvinderne, som vi skal inspirere og støtte rigtig godt.

Diskretion og fokus på kvinden

NEWLIVES er udelukkende dedikeret til at udføre en høj standard i vores coaching programmer og til at støtte kvinderne i prostitution.

Derfor:

  • afholder vi os fra at give interviews, der involverer vores kandidater direkte
  • går vi højt op i fuld diskretion og videregiver aldrig referencer til de kvinder, der deltager eller har deltaget i vores coaching-, talent-, og inspirationssessions
  • fokuserer vi på, at støtte kvinderne i deres jagt på en ny karriere, ligesom vi fokuserer på at udvikle og udbygge vores coaching- og talentværktøjer til gavn for kvinderne

I NEWLIVES sætter vi stor ære i at tilbyde den bedst mulige coaching og støtte, som vi overhovedet kan – hver gang.

Den "lykkelige luder"

En anden vedvarende offentlig debat handler om eksistensen af den såkaldte lykkelige luder.

Hvis hun eksisterer, så har vi stadig ikke mødt hende endnu. Til trods for det byder NEWLIVES velkommen til alle, der er interesserede, og vi stiller ikke spørgsmål, som relaterer sig til et individs erfaringer i forhold til arbejdet inden for sexindustrien.

Vores klienter er kvinder, som arbejder eller har arbejdet som prostituerede, og som søger hjælp til at finde en karriere uden for prostitution.

120 dages refleksionsperiode

Den nuværende danske lovgivning, som tillader personer, der er blevet identificeret som ofre for trafficking en periode på 30-120 dages lovligt ophold i Danmark, er helt utilstrækkelig.

Ofre for trafficking har brug for mere en 30 til 120 dage til at genvinde tillid nok til at genopbygge en ny identitetsforståelse og et nyt selv-billede, som det kræver for at fremme deres selvværd og skabe et sikkert fundament for at starte en karriere uden for prostitution.

NEWLIVES har en klar besked til de danske politikere: Forlæng refleksionsperioden - giv mulighed for langt ophold i Danmark!

Mangel på statslig støtte og finansiering

NEWLIVES mener, at det er vigtigt at påpege den nuværende mangel på offentligt og statslig støtte og finansiering af programmer, der er målrettet prostituerede og ofre for trafficking.

En bred vifte af forskellige og ofte individuelle typer af assistance, støtte og omsorg er som regel et behov, når en prostitueret er på vej ud af prostitution.  Men til stadighed er danske regeringers støtte og finansiering mangelfuld.

En del af grunden hertil skal findes i en manglende interesse og mangel på veletablerede metoder og faciliteter til at støtte kvinderne optimalt.

NEWLIVES har en klar besked til de danske politikere: Ikke mere snakken, nu er det tid til handling!

NEWLIVES arbejder for alle relevante NGO’er og andre relevante offentlige organisationer

Fra tid til anden mister danske NGO’er, som arbejder med prostituerede kvinder deres oprindelige focus på klienterne på grund af interne udfordringer og mangelfuld finansiering. Dermed bliver meget af den positive inter-organisatoriske synergi, som kunne komme kvinderne til gode, desværre tabt på gulvet.

NEWLIVES står til rådighed for enhver kvinde uanset hvilke NGO eller statslig organisation, der har henvist hende til os.

NEWLIVES’ arbejde

Det er altid vigtig for NEWLIVES at holde tæt kontakt med relevante medarbejdere fra andre NGO’er, f.eks. Reden International, HopeNow foruden Servicestyrelsens Kompetente Center Prostitution og Center Mod Menneskehandel for, at vi kan koordinere den bedste service før, under og efter hver kvinde har gennemført en coachingproces.

Coaches, der er tilknyttede NEWLIVES, arbejder frivilligt og ulønnet. Enhver omkostning forbundet med arbejdet bliver betalt af de frivillige selv med mindre andet er aftalt.

Prostitute-3