Voiceless Women
Voiceless Women
I 2018 lancerede NEWLIVES sammen med NGO’er i hele Europa den lille, men utrolig stærke, film "Voiceless Women", der sætter fokus på den umenneskeliggørelse, som kvinder i prostitution lever under.
Filmen sætter fokus på sexslaveriets svar på TrustPilot i Danmark og tager udgangspunkt i mænd, der læser ægte anmeldelser af prostituerede op. Men de gør det gennem en flok afklædte kvinder, der dermed fremstår sårbare og stumme. Den giver os et indblik i et koldt og fornedrende kvindesyn og hvad kvinder i prostitution må stå model til.
Filmen er produceret af Uitch Iscratch, som NEWLIVES tidligere har samarbejdet med om at skabe opmærksomhed på trafficking. Alle skuespillere i filmen arbejder frivilligt og Uitch Iscratch har ikke modtaget nogle penge fra NEWLIVES.
Filmen har vundet mange priser i Danmark og internationalt i løbet af 2019.
Reklamefilmbranchen i Danmark nominerer de bedste reklame- og kampagnefilm indenfor 20 kategorier blandt 200 reklamefilm. Det sker på det årlige arrangement TRUE AWARD. NEWLIVES' film vandt her hele seks priser:
-
Årets Film 2019
-
Guld i kategorien Bedste film, Long
-
Bedste instruktion
-
Bedste foto
-
Bedste sound design
-
Årets annoncør
”The Voiceless Women" vandt i sommeren desuden tre priser på Cannes Film Festival. Filmen modtog blandt andet en "Silver Lion" indenfor den kategori, som en NGO-film typisk ligger i. Der var 1.186 bidrag fra 52 lande.
Til NEWLIVES' store begejstring deltog filmen også i konkurrence med de bedste i USA og internationalt i 2019. Her vandt filmen "The Pencil" i kategorien IMPACT!
Ved EM i reklame- og kampagnefilm, EUROBEST 2019, vandt "The Voiceless Women" tre X AWARDS i følgende kategorier:
-
Silver: Not for Profit/Charity/Government
-
Bronze: Social Behaviour & Cultural Insight
-
Bronze: Non-Profit/ Foundation-led Education & Awareness.
Endelig vandt filmen to X AWARDS i helt samme kategori ved CLIO HEALTH, New York.
-
Gold Award: Partnerships & Collaboration
-
Silver Award : Partnerships & Collaboration